Detailhandel på Universitetet

Interessen var stor, da KFI og Dagrofa sammen med Aarhus Universitet og partnere som Salling Group, Fritz Schur Gruppen, Rema1000, Danish Crown og Arla, introducerede den første Retail-uddannelse i universitetsregi.

KFI har støttet projektet med 1. mio. kr. Uddannelsen hedder ’MSc in Commercial and Retail Management’, og de mere end 300 studerende, der fyldte salen fik et indblik i en fascinerende sektor i hastig forandring. Fra scenen delte Salling Group, Bestseller, Danish Crown og Fritz Schur gruppen indsigter og erfaringer.

Målet er, at de kommende kandidater kan indgå i hovedkontorsfunktioner inden for strategi, innovation, forhandling og performance management med en forståelse for hele værdikæden i detailsektoren.