Uddannelse

Teambuilding på MENY’en i Tårnby

Bedre samarbejde og forståelse af hinandens forskelligheder. Det er resultatet af et udviklingsforløb for personalet i MENY Tårnby, som er finansieret med en uddeling fra KFI.

Forløbet startede med en personlighedstest og en efterfølgende workshop for alle fuldtidsansatte samt medarbejdere med mere end 20 timer om ugen. ”Formålet er at få en bedre forståelse af, hvorfor vi agerer så forskelligt i de daglige rutiner og arbejdssituationer. Min ambition er, at vi skal have det bedst mulige team her i butikken”, siger købmand Lars Mørch.

Forløbet strakte sig over to måneder og omfattede i alt 16 medarbejdere. Det inkluderede også individuelle samtaler med en coach, fordi et godt arbejdsmiljø starter med indsigt i egen person. ”Jeg har haft butikken i 6 år og ville ønske, jeg havde fået ideen til det her forløb meget før. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ender med at få det fedeste Team i MENY, siger Lars Mørch.

Fakta

Beløb
45.000 kr.
År
2019

Kontaktpersoner