Torsdag før jul fik 220 skoleelever på Hanstholm Skole sig noget af en overraskelse, da undervisningen pludselig blev afbrudt, og de alle blev eskorteret hen i skolens fællesrum. Her ventede dem en stor juletræsfest med dans om juletræet, musik, julemand og gaver.
Juletræsfesten var arrangeret af Hanstholm Skoles Venner og støttet af den lokale SPAR, som med en uddeling fra KFI gav julehjælp og julestemning til Hanstholm Skole.
”Jeg gik rundt på skolen og bankede på dørene for at kidnappe eleverne med til en hemmelig juletræsfest i hallen. Mit personale og jeg havde sørget for gaver til alle eleverne, og julemanden delte godter ud. Det var et rigtig hyggeligt arrangement, som virkelig kom bag på dem,” fortæller Solveig, der er købmand i Spar Hanstholm.
Du kan læse mere om arrangementet og donationen her: https://ligeher.nu/thy-mors/nyheder/aktuelt/skoleleverne-fik-besoeg-af-julemand-med-kaempebeloeb-i-saekken/5364713