245 mio. kr. blev i 2024 uddelt til vigtige formål til landets selvstændige købmænd. Nu er der yderligere 1 mia. kr. på vej

KFI Erhvervsdrivende Fond lander rekordhøjt uddelingsniveau i 2024, og som led i ny strategi skruer KFI nu endnu mere op for uddelingerne til uddannelse, moderniseringer og lokale aktiviteter hos de selvstændige købmænd. 1 mia. kr. er afsat over de næste tre år, og det er en væsentlig forøgelse på over 32 % i forhold til forrige strategiperiode.

KFI Erhvervsdrivende Fond (KFI), der er sat i verden for at støtte den selvstændige købmand, har netop lagt sidste hånd på sin strategi for den kommende tre års periode 2025–2027. Under titlen ”Vi går hele vejen” hæver købmandsfonden yderligere forretnings- som uddelingsambitionerne og sætter samtidig endnu mere spot på den grønne omstilling.

KFI har netop afsluttet regnskabsåret 2024, hvor fonden igen har leveret et stærkt finansielt resultat og højt uddelingsniveau. Alene i 2024 har KFI uddelt 245 mio. kr. til de selvstændige købmænd, herunder 57 mio. kr. til uddannelse og elever, 41 mio. kr. til CO2-reducerende tiltag og 52 mio. kr. til udvikling af butikkerne. Det er det højeste uddelingsniveau nogensinde i KFI.

Nu tilstræber Købmandsfonden at uddele op til 1 mia. kr. i den nye strategiperiode, og det er en væsentlig forøgelse i forhold til den forrige, hvor KFI ramte 676 mio. kr. i uddelinger til de selvstændige købmænd.

Uddelingsambitionen, der vægtes højest i den nye strategi, bygger på viljen til at løse en række strukturelle udfordringer for den selvstændige købmandssektor, herunder finansiering af generationsskifter, øget uddannelse og talentudvikling, overgang til mere bæredygtige energiløsninger og sikring af konkurrencedygtige og moderniserede butiksanlæg. Hertil kommer uddelinger til aktiviteter, der styrker den selvstændige købmands positive påvirkning for sit lokalområde og for samfundet generelt.

Adm. Direktør Terje List udtaler:

”Vi føler os meget privilegerede ved at være i stand til at kunne gøre en endnu større forskel til fordel for de selvstændige købmænd i de kommende år. Vi vil med den nye strategi ”Vi går hele vejen” sætte yderligere fart på den vigtige videreudvikling af den selvstændige købmandssektor, herunder ikke mindst på bæredygtighedsområdet, hvor vi som fond kan være med til at sikre en acceleration af indsatserne.”

Flere nyheder fra KFI

  • Alle nyheder
  • Andet
  • Ejendomme
  • Finans
  • Klima & Miljø
  • Uddelinger
Andet

Selvstændige købmænd uddeler i samarbejde med Købmandsfonden KFI rekordhøjt beløb til julehjælp

Igen i år uddeler landets selvstændige købmænd julehjælp til trængte familier og enlige i deres lokalområder i hele Danmark. Hjælpen fordeles i samarbejde ...

Læs mere
Andet

Supermarco vinder Årets Supermarked for andet år i træk

Det var fem lokalbutikker af de helt store supermarkedskæder, der i år dystede om at løbe med prisen som Årets Supermarked ved Danmarks ...

Læs mere
Andet

KFI Erhvervsdrivende Fond styrker deres profil med ny kommunikationschef

Det bliver en erfaren profil, der fremover skal lede kommunikationsindsatsen hos KFI Erhvervsdrivende Fond. Således kan fonden annoncere Mette Gylling Petersen som ny kommunikationschef.

Læs mere

Georgrafisk spredning efter værdi

Vi ejer og administrerer 162 ejendomme med 391.000m² udlejningsareal og ca. 1.100 lejemål.

I størstedelen af ejendommene er der mindst et lejemål med en dagligvareforretning, og KFI er i alt udlejer til ca. 150 dagligvarebutikker, heraf godt 100 selvstændige købmænd.

KFI er den største uafhængige udlejer til danskdagligvarehandel.

John Wagner

Bestyrelsesmedlem

Ledelseserhverv

Adm. direktør for DSK 1995-2023. Best.fmd. Fonden af 1. oktober 1959. Næstfmd. VANA – dansk emballageansvar. Best.medl.: Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Medlem af Advisory Board Stop Spild af Mad, Madkulturen og Aveny-T.

Særlige erfaringer og kompetencer

Sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten (markedsføring og konkurrenceret). Tidligere medlem af en række udvalg og kommissioner på det erhvervspolitiske område og generalsekretær for Det konservative Folkeparti, politisk redaktør på Jyllands-Posten, Weekendavisen, Børsens Nyhedsmagasin og Berlingske samt medlem af DR’s bestyrelse.

Jesper Eigen Møller

Bestyrelsesmedlem

Ledelseserhverv

Fmd. Den Nationale Storebæltskomité, Thornæs Destilleri A/S, Entrepreneurship Denmark, Linkfire A/S og Konsolidator A/S. 

Særlige erfaringer og kompetencer

Erfaring indenfor bestyrelsesarbejde, ledelse, markedsføring og salg af dagligvarer. Tidl. direktør hos Coca-Cola, ISS og Toms Gruppen. Tidligere fmd. for Dansk Industri. Tidl. næstfmd. Brøndbyernes IF Fodbold A/S.

Michael Christiansen

Næstformand

Ledelseserhverv

CEO Cim Invest ApS og Cim Invest 2 ApS. CFO og partner i PriceShape A/S. Best. fmd. Golf Experten og Price Shape A/S. Næstfmd. Dagrofa ApS. Best. medl.: Unisport og BYGMA Gruppen A/S.

Særlige erfaringer og kompetencer

Lederstillinger i dansk dagligvarehandel og detailhandlen (IDdesign, Fakta og Silvan) og har bl.a. beskæftiget sig indgående med placering, køb, drift og finansiering af detailhandelsbutikker, samt onlinesalg og digitalisering af interne processer.

Bo Rygaard

Bestyrelsesformand

Ledelseserhverv

Adm. direktør Dreyers Fond. Best. fmd.: Netcompany A/S, Opti Group Int., Sovino Brands, KV Fonden og Richters Fond. Næstfmd. Statens Ejendomsselskab A/S. Best. medl.: Fondenes Videnscenter, Real Care fonden, Wexøe A/S samt Knud & Dagny Gad Andresen Fonden.

Særlige erfaringer og kompetencer

Erfaring indenfor dagligvarehandel, ejendomme og fonde: Koncerndirektør i hhv. Nordisk Film, Fazer International, Rockwool International og Duni International samt tidl. fmd. for Parken Sport & Entertainment A/S og Huscompagniet A/S.

“Et resultatet af tre fusionerede fonde, med et fælles mål om at støtte den selvstændige købmand”

Vores historie

KFI Erhvervsdrivende Fond, tidligere Købmændenes Finansieringsinstitut, er 
oprindeligt stiftet i 1955. KFI arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i
 Danmark og stiller lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene.

Ambitionen er at foretage de størst mulige og mest effektive uddelinger til
støtte for købmændene med udgangspunkt i fondens økonomiske resultater.
 De seneste 5 år har KFI uddelt 772 mio. kr. til de selvstændige købmænd i Danmark.

Fondens indtægter kommer primært fra en portefølje af erhvervs-og 
beboelsesejendomme. KFI ejer og administrerer 162 ejendomme med ca.
 391.000 m2 udlejningsareal og ca. 1.100 lejemål.

I størstedelen af ejendommene er der mindst et lejemål med en
dagligvareforretning, og KFI er i alt udlejer til ca. 150 dagligvarebutikker, heraf
 godt 100 selvstændige købmænd.

KFI er den største uafhængige udlejer til dansk
 dagligvarehandel.

Mission

KFI’s mission er at stille lokationer og finansielle ydelser til rådighed for den selvstændige købmand samt uddele midler til denne under hensyntagen til bæredygtige løsninger.

Vision

KFI’s vision er at sikre konkurrencedygtige selvstændige købmænd i Danmark til evig tid fordelt på flere stærke kædeformater.

Derfor arbejder vi for, at:

  • Spille en aktiv rolle i forhold til de selvstændige købmænd sammen med øvrige aktører
  • Sikre høj gennemsigtighed i muligheder og betingelser for finansiering
  • Opretholde en stærk finansiel kapacitet for at sikre evnen til at tilbyde konkurrencedygtig finansiering på langt sigt
  • Opretholde en balanceret kapitalstruktur for at sikre evnen til at tilbyde konkurrencedygtig finansiering på langt sigt
  • Kunne stille krav om brug af kvalificeret rådgivning i  forbindelse med samarbejde om lokationer og finansielle ydelser
  • Tilbyde konkurrencedygtige lokationer og finansielle ydelser gennem et højt kendskab til den enkelte købmands muligheder
  • Bidrage aktivt til at styrke de selvstændige købmænd og finansiere købmænd, der vurderes at have et langsigtet potentiale
  • Finansiere aktiviteter, hvis effekt er en styrkelse af alle  selvstændige købmænd