Attraktivt og regulært butikslejemål med stor synlighed og flotte facadevinduer, der giver maksimal eksponering. Lejemålet byder på et lyst og fleksibelt butikslokale med gode indretningsmuligheder. På 1. sal findes fine personalefaciliteter samt et mindre lager – perfekt til effektiv drift og hurtig adgang til varer. Herudover er her ligeledes mulighed for mindre lagerplads i kælder.
Et oplagt valg til detail, showroom eller anden publikumsorienteret virksomhed.
Butikslejemålet er attraktivt placeret midt i byens pulserende centrum, omgivet af et aktivt og levende handelsmiljø. Den centrale placering sikrer en konstant strøm af forbipasserende og gode eksponeringsmuligheder for både lokale kunder og besøgende.
Lejemålet ligger på Gravene, som er et af byens mest populære samlingspunkter. Her afholdes der torvedage hver tirsdag og fredag, hvilket skaber ekstra liv og øget kundetrafik direkte foran butikken.
Derudover er butikken genbo til Sport 24, hvilket giver en stærk synergieffekt og trækker yderligere kundestrømme til området.








