Attraktive erhvervslejemål i nyt og voksende bykvarter
I den nye bydel i Nivå udbydes to attraktive erhvervslejemål i stueplan med en central placering i et område i hastig udvikling. Byggeriet er allerede godt i gang, og lejemålene forventes klar til indflytning 1. december 2026.
Lejemålene udgør henholdsvis 194 m² og 204 m² og overdrages som whitebox, så de nye lejere har gode muligheder for at indrette lokalerne efter egne ønsker og behov.
De to ledige lejemål bliver en del af et nyt og levende bymiljø, hvor boliger, dagligvarehandel, service, fitness og øvrige tilbud samles omkring et centralt strøg. Allerede nu er flere erhvervslejemål udlejet til stærke og veletablerede aktører, herunder Netto, REMA 1000, fitnesscenter, apotek og frisørsalon.
Lejemålene egner sig til en bred vifte af erhverv og serviceorienterede koncepter, som ønsker at blive en del af et nyt bykvarter med et stort lokalt kundegrundlag og betydeligt udviklingspotentiale. Lejemålene er ikke egnet til tilberedning af varm mad.













