KFI Erhvervsdrivende Fond udvider bestyrelsen med tidligere minister, Lene Espersen

På dagens konstituerende bestyrelsesmøde den 13. maj blev forhenværende folketingspolitiker og minister, Lene Espersen, valgt ind i KFI’s bestyrelse. KFI, som arbejder for at styrke den selvstændige købmand i Danmark, er en af Danmarks største ejendomsselskaber med fokus på butiksejendomme og samtidig blandt de mest uddelende erhvervsdrivende fonde i Danmark. Lene Espersen skal nu bidrage til udlevelsen af en ny strategi for fondens mange aktiviteter.

Med en robust økonomi og en ny strategi, der hæver fondens ambitionsniveau markant, har KFI nu nået en størrelse og et aktivitetsniveau, der gør, at fonden ønsker at tilføje flere kræfter til bestyrelsen.

KFI har igennem det sidste år været på udkig efter et nyt bestyrelsesmedlem og kan nu meddele, at valget er faldet på Lene Espersen. Fondens bestyrelsesformand Bo Rygaard glæder sig over valget:

”Der er et højt aktivitetsniveau og en stor passion og travlhed i KFI. Med Lene Espersen får vi en person, der er yderst kvalificeret med stor indsigt i både fondsverden og i ejendoms-branchen, og jeg er sikker på, at Lene vil bringe stor værdi til fonden og bestyrelsen. Vi ser frem til at drage nytte af hendes mange kompetencer og erfaringer,” udtaler Bo Rygaard.

 

Bestyrelsen udvides til fem medlemmer

Lene Espersen er 59 år. Hun arbejder i dag som professionelt bestyrelsesmedlem og har en lang karriere bag sig som bl.a. tæller flere ministerposter og en direktørpost hos Danske Arkitektvirksomheder.

Når Lene tager plads ved KFI’s bestyrelsesbord, så bliver det som et nyt og femte medlem. KFI’s bestyrelse har indtil nu bestået af fire medlemmer, hvoraf tre er udvalgt af fondens grundlæggere.

KFI er blandt de mest uddelende erhvervsdrivende danske fonde og har over de seneste fem år bevilget mere end 1 mia. kr. til uddelinger inden for fondens vedtægtsbestemte formål. Sammen med bestyrelsens øvrige erfarne medlemmer, skal Lene nu være med til at styrke de selvstændige købmænd.

”Jeg er enormt stolt over at være blevet valgt til posten som nyt bestyrelsesmedlem i KFI. De selvstændige købmænd har en helt unik rolle i detailbranchen og i lokalsamfundene, og jeg ønsker at understøtte KFI’s mission om at styrke den selvstændige købmand i Danmark. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at bidrage til fondens videre udvikling,” udtaler Lene Espersen.

 

Om KFI’s bestyrelse

KFI er stiftet af DI Fødevarer, Mærkevareleverandørerne (MLDK) og De Samvirkende Købmænd (DSK). De tre organisationer udpeger hver et bestyrelsesmedlem til KFI’s bestyrelse. De tre medlemmer udpeger i fællesskab bestyrelsens fjerde og femte medlem.

Bestyrelsen består pr. 13. maj 2025 af:

  • Bo Rygaard, bestyrelsesformand
  • Michael Christiansen, næstformand
  • Jesper Møller, medlem
  •  John Wagner, medlem
  •  Lene Espersen, medlem

Ved at have samlet en bestyrelse med erfaringer og viden inden fondsverdenen, ejendomsbranchen, bæredygtighed og detailbranchen har KFI nu skabt de bedste forudsætninger for at styrke fondens arbejde yderligere.

Flere nyheder fra KFI

  • Alle nyheder
  • Andet
  • Ejendomme
  • Finans
  • Klima & Miljø
  • Rapporter
  • Uddelinger
Rapporter

KFI Erhvervsdrivende Fond rammer højeste resultat af primær drift og samtidig højeste uddelingsniveau i fondens historie

Købmandsfonden KFI har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2024, som igen viser et år med fremgang. Fonden øger både sin omsætning, resultat af ...

Læs mere
Andet

KFI Købmandsfonden køber butiksejendom og foretager generationsskifte i Blåvand

I den naturskønne ferieby Blåvand har KFI Købmandsfonden netop erhvervet 2.800 m2 ejendom med en selvstændig købmand som lejer. Med købet gennemfører fonden ...

Læs mere
Andet

KFI Købmandsfond afsætter millionbeløb til tyveribekæmpelse i de selvstændige købmandsbutikker

Antallet af butikstyveri stiger stødt, og det udfordrer detailbranchen gevaldigt, da det både rammer butikkerne økonomisk og skaber utryghed blandt personale og kunder. ...

Læs mere

Georgrafisk spredning efter værdi

Vi ejer og administrerer 162 ejendomme med 391.000m² udlejningsareal og ca. 1.100 lejemål.

I størstedelen af ejendommene er der mindst et lejemål med en dagligvareforretning, og KFI er i alt udlejer til ca. 150 dagligvarebutikker, heraf godt 100 selvstændige købmænd.

KFI er den største uafhængige udlejer til danskdagligvarehandel.

John Wagner

Bestyrelsesmedlem

Ledelseserhverv

Adm. direktør for DSK 1995-2023. Best.fmd. Fonden af 1. oktober 1959. Næstfmd. VANA – dansk emballageansvar. Best.medl.: Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Medlem af Advisory Board Stop Spild af Mad, Madkulturen og Aveny-T.

Særlige erfaringer og kompetencer

Sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten (markedsføring og konkurrenceret). Tidligere medlem af en række udvalg og kommissioner på det erhvervspolitiske område og generalsekretær for Det konservative Folkeparti, politisk redaktør på Jyllands-Posten, Weekendavisen, Børsens Nyhedsmagasin og Berlingske samt medlem af DR’s bestyrelse.

Jesper Eigen Møller

Bestyrelsesmedlem

Ledelseserhverv

Fmd. Den Nationale Storebæltskomité, Thornæs Destilleri A/S, Entrepreneurship Denmark, Linkfire A/S og Konsolidator A/S. 

Særlige erfaringer og kompetencer

Erfaring indenfor bestyrelsesarbejde, ledelse, markedsføring og salg af dagligvarer. Tidl. direktør hos Coca-Cola, ISS og Toms Gruppen. Tidligere fmd. for Dansk Industri. Tidl. næstfmd. Brøndbyernes IF Fodbold A/S.

Michael Christiansen

Næstformand

Ledelseserhverv

CEO Cim Invest ApS og Cim Invest 2 ApS. CFO og partner i PriceShape A/S. Best. fmd. Golf Experten og Price Shape A/S. Næstfmd. Dagrofa ApS. Best. medl.: Unisport og BYGMA Gruppen A/S.

Særlige erfaringer og kompetencer

Lederstillinger i dansk dagligvarehandel og detailhandlen (IDdesign, Fakta og Silvan) og har bl.a. beskæftiget sig indgående med placering, køb, drift og finansiering af detailhandelsbutikker, samt onlinesalg og digitalisering af interne processer.

Bo Rygaard

Bestyrelsesformand

Ledelseserhverv

Adm. direktør Dreyers Fond. Best. fmd.: Netcompany A/S, Opti Group Int., Sovino Brands, KV Fonden og Richters Fond. Næstfmd. Statens Ejendomsselskab A/S. Best. medl.: Fondenes Videnscenter, Real Care fonden, Wexøe A/S samt Knud & Dagny Gad Andresen Fonden.

Særlige erfaringer og kompetencer

Erfaring indenfor dagligvarehandel, ejendomme og fonde: Koncerndirektør i hhv. Nordisk Film, Fazer International, Rockwool International og Duni International samt tidl. fmd. for Parken Sport & Entertainment A/S og Huscompagniet A/S.

“Et resultatet af tre fusionerede fonde, med et fælles mål om at støtte den selvstændige købmand”

Vores historie

KFI Erhvervsdrivende Fond, tidligere Købmændenes Finansieringsinstitut, er 
oprindeligt stiftet i 1955. KFI arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i
 Danmark og stiller lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene.

Ambitionen er at foretage de størst mulige og mest effektive uddelinger til
støtte for købmændene med udgangspunkt i fondens økonomiske resultater.
 De seneste 5 år har KFI uddelt 772 mio. kr. til de selvstændige købmænd i Danmark.

Fondens indtægter kommer primært fra en portefølje af erhvervs-og 
beboelsesejendomme. KFI ejer og administrerer 162 ejendomme med ca.
 391.000 m2 udlejningsareal og ca. 1.100 lejemål.

I størstedelen af ejendommene er der mindst et lejemål med en
dagligvareforretning, og KFI er i alt udlejer til ca. 150 dagligvarebutikker, heraf
 godt 100 selvstændige købmænd.

KFI er den største uafhængige udlejer til dansk
 dagligvarehandel.

Mission

KFI’s mission er at stille lokationer og finansielle ydelser til rådighed for den selvstændige købmand samt uddele midler til denne under hensyntagen til bæredygtige løsninger.

Vision

KFI’s vision er at sikre konkurrencedygtige selvstændige købmænd i Danmark til evig tid fordelt på flere stærke kædeformater.

Derfor arbejder vi for, at:

  • Spille en aktiv rolle i forhold til de selvstændige købmænd sammen med øvrige aktører
  • Sikre høj gennemsigtighed i muligheder og betingelser for finansiering
  • Opretholde en stærk finansiel kapacitet for at sikre evnen til at tilbyde konkurrencedygtig finansiering på langt sigt
  • Opretholde en balanceret kapitalstruktur for at sikre evnen til at tilbyde konkurrencedygtig finansiering på langt sigt
  • Kunne stille krav om brug af kvalificeret rådgivning i  forbindelse med samarbejde om lokationer og finansielle ydelser
  • Tilbyde konkurrencedygtige lokationer og finansielle ydelser gennem et højt kendskab til den enkelte købmands muligheder
  • Bidrage aktivt til at styrke de selvstændige købmænd og finansiere købmænd, der vurderes at have et langsigtet potentiale
  • Finansiere aktiviteter, hvis effekt er en styrkelse af alle  selvstændige købmænd