Formål
KFI ønsker at skabe en organisation, hvor der er lige muligheder for alle medarbejdere. Målet for vores indsats er, at diversitet og mangfoldighed er en naturlig del af organisationen på tværs af alle lag – inklusiv i det øverste ledelseslag.
Det er et strategisk mål for KFI at besidde de kompetencer, der sikrer optimale og forretningsmæs-sige resultater. Denne politik for diversitet og mangfoldighed bygger på troen på, at en høj grad af diversitet skaber en mere dynamisk organisation, bestående af højt kvalificerede mennesker med en bred vifte af kompetencer.
Vi tolererer ikke diskrimination eller chikane på grund af religion, race, hudfarve, køn, handicap, alder, seksuel orientering eller politisk anskuelse.
Måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelseslag
KFI arbejder for at fremme det underrepræsenterede køn på tværs af organisationen og i det øver-ste ledelseslag.
Vores øverste ledelseslag, bestyrelsen, består af 4 personer. Vi har en målsætning om, at begge køn skal være repræsenteret med mindst 25%, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning om ligelig køns-fordeling. KFI lever i dag op til vores målsætning.
Opfølgning på diversitet og mangfoldighed i den øverste ledelse
Bestyrelsen har nedsat et ”Udvalg til bestyrelsens udvikling”, der løbende drøfter bestyrelsens op-gaver, vederlag og sammensætning, herunder mangfoldighed. Bestyrelsen i KFI foretager årligt en evaluering af medlemmernes kompetencer.
Afrapportering og fremdrift
KFI rapporterer årligt på arbejdet med diversitet og mangfoldighed via vores redegørelse for god fondsledelse, den årlige ledelsesberetning samt den supplerende bæredygtighedsrapportering.
Ansvar og gyldighed af politikken
Bestyrelsen er ansvarlige for at godkende KFI´s politik for diversitet og mangfoldighed, mens den daglige forvaltning af politikken er forankret hos bæredygtighedschefen. Politikken er som ud-gangspunkt gyldig i en etårig periode, hvorefter den revideres af bestyrelsen. Om nødvendigt, kan politikken revideres hyppigere på foranledning af bestyrelse eller direktion. En eventuel revision skal forelægges og godkendes på et bestyrelsesmøde for at være gyldig.