I en december-weekend blev der taget godt hul på julemåneden, da den lokale SPAR i samarbejde med Ålbæk Kulturhus og Borgerforening havde inviteret byens borgere til julemarch i Ålbæk plantage efterfulgt af julefrokost og gaver til de mindste.
Det lokale julearrangement var for byens borgere, men henvendte sig især til byens mange ukrainere, beboere på det lokale forsorgshjem og økonomisk trængte familier, og i alt deltog 160 borgere.
Udover det fine julearrangement uddelte SPAR i Ålbæk også julehjælp i form af et stort pengebeløb til Julemærkehjemmene.
I KFI glæder vi os over at kunne samarbejde med købmændene om at bringe ekstra juleglæde til dem, der har brug for det. Julehjælpen er en vigtig tradition for os, og vi er dybt taknemmelige for det engagement, vi hvert år oplever fra købmændene.