I en travl butik er god kommunikation afgørende – både for driften og for oplevelsen for medarbejdere og kunder.
Derfor glæder det os, når endnu en butik tager trådløse headsets i brug og hurtigt mærker forskellen.
Med headsets kan medarbejderne kommunikere direkte med hinanden uden at forlade deres plads. Det skaber mere ro i butikken, færre afbrydelser og et stærkere samarbejde – samtidig med at kunderne får hurtigere og mere kvalificeret hjælp.
MENY Haslev er blandt de selvstændige købmandsbutikker, der nu har taget løsningen i brug. Her oplever man allerede et bedre overblik i hverdagen, et højere tempo i opgaveløsningen og en mere nærværende kundeservice.
Løsningen er realiseret i samarbejde med Delfi og med støtte fra KFI. Sammen hjælper vi butikkerne med at investere i teknologi, der gør en mærkbar forskel i hverdagen.



