De selvstændige købmænd er i fuld gang med at uddele julehjælp i deres lokalområder, og formålene er mange og forskellige. Fælles for dem alle er, at julehjælpen går til at sprede juleglæde hos dem, der har allermest brug for det.
I år har MENY Værløse valgt at støtte fire lokale foreninger, så hjælpen kan ramme bredt:
- Støtteforeningen for Fontænehuset: 10 børn fra udsatte familier kan nu glæde sig over at finde en gave under juletræet.
- Hjerternes jul: En juleaften for de juleløse, hvor julehjælpen bruges til gaver til deltagerne.
- Bydelsmor Furesø fælles café med Røde Kors: En ekstra julegave til kvinder fra mange forskellige lande og deres børn.
- Red Barnet Furesø: En julefest for udsatte børnefamilier, hvor julehjælpen går til gaver og festligheder.
I KFI er vi stolte af at se, hvordan Meny Værløse spreder juleglæde og støtter deres lokalsamfund, og deres julehjælp bliver da også velmodtaget:
”Det er i den grad tiltrængt med støtte til alle de gode formål. Vi glæder os over donationen fra KFI-fonden,” siger Cathrine Toft Nordbeck, som er formand for Støtteforeningen for Fontænehuset.
Du kan læse mere om Meny Værløses uddeling her: https://altomfuresoe.dk/meny-koebmaend-i-julehumoer-donation-gaar-til-julestoette/