Købmandsfonden KFI investerer i tryggere dagligvarebutikker

Nye uddelingspuljer giver købmænd og medarbejdere adgang til gratis kurser i førstehjælp og konflikthåndtering. Målet er at skabe større tryghed for både ansatte og kunder i butikkerne.

Hvis en kunde falder om i butikken, eller en svær kundesituation udvikler sig til en konflikt, er det afgørende at vide, hvordan man skal reagere.

Derfor åbner KFI nu to nye uddelingspuljer, som giver landets selvstændige købmænd mulighed for at få gennemført kurser i førstehjælp og konflikthåndtering for deres medarbejdere. Kurserne afholdes i butikkerne, og finansieres af KFI.

“Det skal være både trygt og attraktivt at arbejde i den selvstændige købmandsbranche. Med de nye puljer investerer vi i de mennesker, der hver dag står i butikkerne og møder kunderne. Vi håber, at endnu flere medarbejdere får den nødvendige viden og sikkerhed til at handle, når en kunde får brug for hjælp, eller hvis en konflikt opstår,” siger Anne Lene Hamann, uddelingschef i KFI.

Førstehjælpskurserne giver medarbejderne kompetencer til at reagere ved sygdom, ulykker og andre akutte hændelser, mens konflikthåndteringskurserne giver redskaber til at forebygge og nedtrappe vanskelige kundesituationer.

“Når medarbejderne er godt rustede til de situationer, de møder i hverdagen, styrker det både arbejdsmiljøet, kundeoplevelsen og butikkens rolle i lokalsamfundet,” siger Anne Lene Hamann.

Købmand: Det skaber tryghed i hverdagen

Hos SPAR Frølunde hilser købmand Michelle Manum initiativet velkommen.

“Vi er ofte et naturligt samlingspunkt i lokalsamfundet, og derfor giver det god mening, at medarbejderne ved, hvad de skal gøre, hvis nogen bliver syge eller kommer til skade.”

”Samtidig oplever vi indimellem kundesituationer, som kan være svære at håndtere. Her er det en stor fordel at have konkrete værktøjer til at bevare roen og få situationen nedtrappet på en god måde. Det gør medarbejderne bedre rustet til de situationer, der kan opstå i hverdagen.”

De nye puljer er åbne for selvstændige købmænd over hele landet og skal bidrage til et stærkere beredskab og øget tryghed i dagligvarebutikkerne.

Flere nyheder fra KFI

  • Alle nyheder
  • Andet
  • Ejendomme
  • Finans
  • KFI LAB
  • Klima & Miljø
  • Rapporter
  • Uddelinger
Uddelinger

Købmandsfonden KFI udvider populær uddelingspulje: Langt flere medarbejderes barsel kan nu blive kompenseret

Dagligvarebranchen skal være et sted, hvor der er plads til at få børn. Derfor udvider købmandsfonden KFI nu sin barselspulje markant. Fremover kan ...

Læs mere
Andet

Nu åbner ny SPAR-butik i Rørvig med lokalkendt købmand i spidsen

I fredags den 2. oktober slog en helt ny SPAR-butik dørene op på Smedestræde i Rørvig. Hvor der for mindre end et år ...

Læs mere
Uddelinger

Sune fik pludselig mulighed for at gå på barsel uden tab: ”Det har været livsomvæltende”

Sune Vinding er blandt de første danske købmænd, der har fået glæde af ny barselsfond på 20 millioner kroner. Før tænkte han kun på ...

Læs mere

Lene Espersen

Bestyrelsesmedlem

Ledelseserhverv

Best. fmd i Green Hub Denmark og Koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri. Nst.fmd. i Krista og Viggo Petersens Fond. Best.medl. i JBH Entreprise A/S, JBH Gruppen A/S, A/S Boligbeton, FC København Kvindefodbold, Comundo ApS, DSB, M. Goldschmidt Holding A/S, M. Goldschmidt Ejendomme A/S og KV Fonden. 

Særlige erfaringer og kompetencer

Erfaring inden for bestyrelsesarbejde, fondsverdenen og ejendomsbranchen samt stærke kompetencer inden for bæredygtighed. Tidligere administrerende direktør for Danske Arkitektvirksomheder. Har endvidere varetaget flere ministerposter, herunder som økonomi- og erhvervsminister samt udenrigsminister. Tidligere medlem af Folketinget og formand for Det Konservative Folkeparti.

John Wagner

Bestyrelsesmedlem

Ledelseserhverv

Best. fmd. for erhvervsministerens Indstillingsudvalg for Bæredygtig Byudvikling, Fonden af 1. oktober 1959. Næstfmd. i Madkulturen og VANA – dansk emballageansvar. Best.medl.: Dansk Selskab for Virksomhedsledelse og Aveny-T. Medlem af Advisory Board Stop Spild af Mad

Særlige erfaringer og kompetencer

Adm. direktør for DSK (1995-2023), sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten (markedsføring og konkurrenceret). Tidligere medlem af en række udvalg og kommissioner på det erhvervspolitiske område og generalsekretær for Det konservative Folkeparti, politisk redaktør på Jyllands-Posten, Weekendavisen, Børsens Nyhedsmagasin og Berlingske samt medlem af DR’s bestyrelse.

Jesper Eigen Møller

Bestyrelsesmedlem

Ledelseserhverv

Best. fmd. i Den Nationale Storebæltskomité, Thornæs Destilleri A/S, Foreningen TechBBQ og Linkfire A/S.

Særlige erfaringer og kompetencer

Erfaring indenfor bestyrelsesarbejde, ledelse, markedsføring og salg af dagligvarer. Tidl. direktør hos Coca-Cola, ISS og Toms Gruppen. Tidligere fmd. for Dansk Industri. Tidl. næstfmd. Brøndbyernes IF Fodbold A/S.

Michael Christiansen

Næstformand

Ledelseserhverv

Direktør i CIM Invest 2 ApS og CIM Invest Family ApS. Best. fmd. i Golf Experten A/S. Næstfmd. i Dagrofa ApS. Best. medl. i BYGMA Gruppen A/S.

Særlige erfaringer og kompetencer

Lederstillinger i dansk dagligvarehandel og detailhandlen (IDdesign, Fakta og Silvan) og har bl.a. beskæftiget sig indgående med placering, køb, drift og finansiering af detailhandelsbutikker, samt onlinesalg og digitalisering af interne processer.

Bo Rygaard

Bestyrelsesformand

Ledelseserhverv

Best. fmd.: Komitéen for god fondsledelse, GladTeknik A/S, Netcompany A/S, Sovino Brands, KV Fonden og Richters Fond. Næstfmd. Statens Ejendomsselskab A/S. Best. medl.: Dreyers Fond, Wexøe A/S, Real Care fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Knud & Dagny Gad Andresen Fonden.

Særlige erfaringer og kompetencer

Erfaring indenfor dagligvarehandel, ejendomme og fonde: Tidligere koncerndirektør i hhv. Nordisk Film, Fazer International, Rockwool International og Duni International samt tidl. fmd. for Parken Sport & Entertainment A/S og Huscompagniet A/S.

“Et resultatet af tre fusionerede fonde, med et fælles mål om at støtte den selvstændige købmand”

Vores historie

KFI Erhvervsdrivende Fond, tidligere Købmændenes Finansieringsinstitut, er 
oprindeligt stiftet i 1955. KFI arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i
 Danmark og stiller lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene.

Ambitionen er at foretage de størst mulige og mest effektive uddelinger til
støtte for købmændene med udgangspunkt i fondens økonomiske resultater.
 De seneste 5 år har KFI uddelt 772 mio. kr. til de selvstændige købmænd i Danmark.

Fondens indtægter kommer primært fra en portefølje af erhvervs-og 
beboelsesejendomme. KFI ejer og administrerer 162 ejendomme med ca.
 391.000 m2 udlejningsareal og ca. 1.100 lejemål.

I størstedelen af ejendommene er der mindst et lejemål med en
dagligvareforretning, og KFI er i alt udlejer til ca. 150 dagligvarebutikker, heraf
 godt 100 selvstændige købmænd.

KFI er den største uafhængige udlejer til dansk
 dagligvarehandel.

Mission

KFI’s mission er at stille lokationer og finansielle ydelser til rådighed for den selvstændige købmand samt uddele midler til denne under hensyntagen til bæredygtige løsninger.

Vision

KFI’s vision er at sikre konkurrencedygtige selvstændige købmænd i Danmark til evig tid fordelt på flere stærke kædeformater.

Derfor arbejder vi for, at:

  • Spille en aktiv rolle i forhold til de selvstændige købmænd sammen med øvrige aktører
  • Sikre høj gennemsigtighed i muligheder og betingelser for finansiering
  • Opretholde en stærk finansiel kapacitet for at sikre evnen til at tilbyde konkurrencedygtig finansiering på langt sigt
  • Opretholde en balanceret kapitalstruktur for at sikre evnen til at tilbyde konkurrencedygtig finansiering på langt sigt
  • Kunne stille krav om brug af kvalificeret rådgivning i  forbindelse med samarbejde om lokationer og finansielle ydelser
  • Tilbyde konkurrencedygtige lokationer og finansielle ydelser gennem et højt kendskab til den enkelte købmands muligheder
  • Bidrage aktivt til at styrke de selvstændige købmænd og finansiere købmænd, der vurderes at have et langsigtet potentiale
  • Finansiere aktiviteter, hvis effekt er en styrkelse af alle  selvstændige købmænd