KFI Erhvervsdrivende Fond hjælper trængte købmænd

KFI Erhvervsdrivende Fond hjælper trængte købmænd og opfordrer regeringen til handling

Mange selvstændige købmænd er nu så belastede af de stigende energipriser, at en fortsættelse af situationen truer deres eksistens. Allerede i maj etablerede KFI en uddelingspulje for købmænd, hvis drift er truet af de øgede omkostninger til strøm. Flere købmænd har allerede søgt og modtaget penge fra puljen.

I mellemtiden er udgifterne til energi eksploderet, og KFI udvider nu puljen med et stort millionbeløb, da behovet for hjælp er stærkt stigende.

”De selvstændige købmand står lige nu i en meget kritisk situation. De oplever voldsomt stigende udgifter og véd ikke om eller hvornår, situationen normaliseres. KFI kan hjælpe i en kortere periode via uddelinger. Men vi står med et reelt samfundsproblem og opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at iværksætte tiltag, der reducerer detailhandlens el-omkostninger og dermed skaber ro om butikkernes langsigtede eksistens, siger Terje List, der er adm. direktør i KFI Erhvervsdrivende Fond.

De selvstændige købmænd er karakteriseret ved ikke at have en stærk kapitalejer i ryggen til at dække de øgede omkostninger. De selvstændige købmænd har en overrepræsentation i de mindre byer og lokalsamfund, som derfor er i størst risiko for at miste deres dagligvarebutik.

”Vi modtager et stigende antal henvendelser fra købmænd, der er så hårdt belastede, at de risikerer at lukke, hvis det her fortsætter. Det drejer sig for en stor dels vedkommende om butikker i tyndt befolkede dele af landet, hvor det lokale supermarked er det naturlige omdrejningsbutik og mødested, og hvor borgerne har langt til det nærmeste alternativ, når de skal handle”, siger Terje List og fortsætter.

”Den kæmpe indsats, der er brugt på at sikre udviklingen i landdistrikterne, risikerer at være spildt. Omkostningerne til energi kan på kort tid slå mange af de købmænd, andre mindre butikker og virksomheder, der er livsnerven i lokalsamfundene ihjel – stik imod alle de gode politiske intentioner. Derfor skal politikerne handle nu”, siger Terje List.

KFI Erhvervsdrivende Fond uddeler midler til den selvstændige købmand i Danmark. De fleste selvstændige købmænd er tilknyttet kæderne Min Købmand, SPAR, MENY, Løvbjerg, ABC Lavpris og Rema 1000.

Yderligere information:

Kommunikationschef Per Sten Nielsen, 21 66 18 77

 

KFI Erhvervsdrivende Fond, tidligere Købmændenes Finansieringsinstitut, er oprindeligt stiftet i 1955. KFI arbejder for at styrke den frie købmands position i Danmark og stiller lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene. Siden 2014 har KFI uddelt 750 mio. kr. til de frie købmænd i Danmark. Fondens indtægter kommer primært fra en portefølje af erhvervs-og beboelsesejendomme.

Flere nyheder fra KFI

  • Alle nyheder
  • Andet
  • Ejendomme
  • Finans
  • KFI LAB
  • Klima & Miljø
  • Rapporter
  • Uddelinger
KFI LAB

KFI LAB igangsætter pilotprojekt

Siden vi lancerede KFI LAB og senere udvalgte de første løsninger til videre dialog, har vi arbejdet på næste skridt – at teste ...

Læs mere
Andet

KFI Erhvervsdrivende Fond leverer historisk stærke resultater i 2025

Købmandsfonden KFI har offentliggjort sit årsregnskab for 2025. Regnskabet, som er meget tilfredsstillende, afspejler et år med høj aktivitet og et konsekvent fokus ...

Læs mere
Andet

Ny købmand i MENY Taastrup

Et planlagt generationsskifte markerer et nyt kapitel i MENY Taastrup, når Henrik Andersen takker af, og Brian Rosenstand overtager som ny købmand pr. ...

Læs mere

Lene Espersen

Bestyrelsesmedlem

Ledelseserhverv

Best. fmd i Green Hub Denmark og Koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri. Nst.fmd. i Krista og Viggo Petersens Fond. Best.medl. i JBH Entreprise A/S, JBH Gruppen A/S, A/S Boligbeton, FC København Kvindefodbold, Comundo ApS, DSB, M. Goldschmidt Holding A/S, M. Goldschmidt Ejendomme A/S og KV Fonden. 

Særlige erfaringer og kompetencer

Erfaring inden for bestyrelsesarbejde, fondsverdenen og ejendomsbranchen samt stærke kompetencer inden for bæredygtighed. Tidligere administrerende direktør for Danske Arkitektvirksomheder. Har endvidere varetaget flere ministerposter, herunder som økonomi- og erhvervsminister samt udenrigsminister. Tidligere medlem af Folketinget og formand for Det Konservative Folkeparti.

John Wagner

Bestyrelsesmedlem

Ledelseserhverv

Best. fmd. for erhvervsministerens Indstillingsudvalg for Bæredygtig Byudvikling, Fonden af 1. oktober 1959. Næstfmd. i Madkulturen og VANA – dansk emballageansvar. Best.medl.: Dansk Selskab for Virksomhedsledelse og Aveny-T. Medlem af Advisory Board Stop Spild af Mad

Særlige erfaringer og kompetencer

Adm. direktør for DSK (1995-2023), sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten (markedsføring og konkurrenceret). Tidligere medlem af en række udvalg og kommissioner på det erhvervspolitiske område og generalsekretær for Det konservative Folkeparti, politisk redaktør på Jyllands-Posten, Weekendavisen, Børsens Nyhedsmagasin og Berlingske samt medlem af DR’s bestyrelse.

Jesper Eigen Møller

Bestyrelsesmedlem

Ledelseserhverv

Best. fmd. i Den Nationale Storebæltskomité, Thornæs Destilleri A/S, Foreningen TechBBQ og Linkfire A/S.

Særlige erfaringer og kompetencer

Erfaring indenfor bestyrelsesarbejde, ledelse, markedsføring og salg af dagligvarer. Tidl. direktør hos Coca-Cola, ISS og Toms Gruppen. Tidligere fmd. for Dansk Industri. Tidl. næstfmd. Brøndbyernes IF Fodbold A/S.

Michael Christiansen

Næstformand

Ledelseserhverv

Direktør i CIM Invest 2 ApS og CIM Invest Family ApS. Best. fmd. i Golf Experten A/S. Næstfmd. i Dagrofa ApS. Best. medl. i BYGMA Gruppen A/S.

Særlige erfaringer og kompetencer

Lederstillinger i dansk dagligvarehandel og detailhandlen (IDdesign, Fakta og Silvan) og har bl.a. beskæftiget sig indgående med placering, køb, drift og finansiering af detailhandelsbutikker, samt onlinesalg og digitalisering af interne processer.

Bo Rygaard

Bestyrelsesformand

Ledelseserhverv

Best. fmd.: Komitéen for god fondsledelse, GladTeknik A/S, Netcompany A/S, Sovino Brands, KV Fonden og Richters Fond. Næstfmd. Statens Ejendomsselskab A/S. Best. medl.: Dreyers Fond, Wexøe A/S, Real Care fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Knud & Dagny Gad Andresen Fonden.

Særlige erfaringer og kompetencer

Erfaring indenfor dagligvarehandel, ejendomme og fonde: Tidligere koncerndirektør i hhv. Nordisk Film, Fazer International, Rockwool International og Duni International samt tidl. fmd. for Parken Sport & Entertainment A/S og Huscompagniet A/S.

“Et resultatet af tre fusionerede fonde, med et fælles mål om at støtte den selvstændige købmand”

Vores historie

KFI Erhvervsdrivende Fond, tidligere Købmændenes Finansieringsinstitut, er 
oprindeligt stiftet i 1955. KFI arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i
 Danmark og stiller lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene.

Ambitionen er at foretage de størst mulige og mest effektive uddelinger til
støtte for købmændene med udgangspunkt i fondens økonomiske resultater.
 De seneste 5 år har KFI uddelt 772 mio. kr. til de selvstændige købmænd i Danmark.

Fondens indtægter kommer primært fra en portefølje af erhvervs-og 
beboelsesejendomme. KFI ejer og administrerer 162 ejendomme med ca.
 391.000 m2 udlejningsareal og ca. 1.100 lejemål.

I størstedelen af ejendommene er der mindst et lejemål med en
dagligvareforretning, og KFI er i alt udlejer til ca. 150 dagligvarebutikker, heraf
 godt 100 selvstændige købmænd.

KFI er den største uafhængige udlejer til dansk
 dagligvarehandel.

Mission

KFI’s mission er at stille lokationer og finansielle ydelser til rådighed for den selvstændige købmand samt uddele midler til denne under hensyntagen til bæredygtige løsninger.

Vision

KFI’s vision er at sikre konkurrencedygtige selvstændige købmænd i Danmark til evig tid fordelt på flere stærke kædeformater.

Derfor arbejder vi for, at:

  • Spille en aktiv rolle i forhold til de selvstændige købmænd sammen med øvrige aktører
  • Sikre høj gennemsigtighed i muligheder og betingelser for finansiering
  • Opretholde en stærk finansiel kapacitet for at sikre evnen til at tilbyde konkurrencedygtig finansiering på langt sigt
  • Opretholde en balanceret kapitalstruktur for at sikre evnen til at tilbyde konkurrencedygtig finansiering på langt sigt
  • Kunne stille krav om brug af kvalificeret rådgivning i  forbindelse med samarbejde om lokationer og finansielle ydelser
  • Tilbyde konkurrencedygtige lokationer og finansielle ydelser gennem et højt kendskab til den enkelte købmands muligheder
  • Bidrage aktivt til at styrke de selvstændige købmænd og finansiere købmænd, der vurderes at have et langsigtet potentiale
  • Finansiere aktiviteter, hvis effekt er en styrkelse af alle  selvstændige købmænd